Vil du være med til at skabe bedre forhold og faciliteter på BM ?

Vi får brug for flere kræfter i vores sponsorudvalg til at skaffe midler til klubben.
BM har en stor medlemstilgang. Specielt vores ungdom sprudler, men vi får også flere seniorhold, og dermed også brug for flere ressourcer og midler.
- Vi har mange forældre og frivillige som gør et kæmpe stykke arbejde med at skaffe midler til rejser, stævner og til køb af kamp- og træningstøj. Men vi vil som klub gerne bidrage mere til dette arbejde og sørge for at ALLE kan få oplevelser og ture igennem deres sport og samvær med deres venner og holdkammerater, samt fedt tøj.
- Der er hele tiden brug for flere og bedre rekvisitter, bolde, mål, net osv.
- Vi vil gerne sende endnu flere trænere på kurser så vi kan give de bedste forhold for vores unge mennesker på BM og talentudvikle vores egne trænere, og dermed fremtidssikre den høje kvalitet.
- Vi ønsker at skabe de bedste faciliteter, såsom flere tilbud og bredere sortiment i cafeen, bedre udendørsfaciliteter,, og så har vi en stor drøm om at få en ny måltavle til vores opvisningsbane.
- Vi ønsker at skabe et erhvervsnetværk "BM Business" som kan få endnu flere sponsorer til klubben igennem værdiskabende samarbejde.
- Vi ønsker at skabe flere sociale arrangementer på tværs af alder og køn, så sammenhængskraften bliver stærkere.
Jo flere vi er til at arbejde i det salgsopsøgende sponsorarbejde og udnytte det kæmpe potentiale der er igennem klubbens netværk af virksomheder, forældre, frivillige osv, desto større chance er der for at gøre BM til et endnu bedre tilbud til vore medlemmer.
Kontakt Peter Larsen, som i dag er sponsoransvarlig, på enten 2340 1036 eller pl@b-marienlyst.dk. Så tager vi en snak om hvad du ønsker og mener du kan bidrage med.
Vi glæder os til at høre fra dig, og håber du vil med på rejsen til en endnu bedre klub.