Velfærdens Fundament er kommet til Skibhuskvarteret!

Som en del af Velfærdens Fundament, har Odense Byråd besluttet at afsætte 28,9 mio. kr. til at styrke Skibhuskvarteret & havnen samt modernisere Sct. Hans Skole.
Af dette beløb vil der blive afsat 4,5 mio. til lokalområdet.
BM er blevet en del af partnerskabet der skal være med at beslutte hvilke projekter pengene til lokalområdet skal fordeles til.
Peter Larsen, bestyrelsesmedlem:
"BM er gået med i partnerskabet der skal være med til at udvælge de projekter som borgerne skal stemme om. BM ønsker at bidrage med social ansvarlighed og blive en tættere del af Skibhuskvarteret og dets borgere. Vi har allerede idag en del brugere af vores center og klub, men vi vil gerne have endnu flere borgere til at bruge vores faciliteter og område."

Odense Kommune's ambition skal i fremtiden være kendetegnet ved stærke forstæder og lokalsamfund, der igennem fællesskab, nærhed og kendskab til hinanden danner rammerne for en god tilværelse for både børnefamilier og alle andre, der ønsker at bo tæt på og i storbyen.
"Vores projekt på tegnebrættet er en udendørs legeplads for børn, et udendørs fitnessområde til alle aldre samt et "meeting-point" som kan anvendes af motionister, såsom løbere og cyklister der mødes for at løbe og cykle i området. Området skal være for alle, det skal være gratis at bruge og det skal skabe nye fællesskaber" udtaler Peter Larsen.
Alle borgere i Skibhuskvarteret har igennem deres e-boks fået en skrivelse fra Odense kommune og I kan på dette link bidrage med jeres tanker og ideer: https://www.odense.dk/skibhus
Vores opfordring til jer for at støtte BM's visioner og planer er, at prioritere kategorien "sport og bevægelse" i deres spørgeskema, men også at deltage i borgermødet den 12. juni. Tjek ovenstående link ud og benyt lejligheden til at svare på spørgeskema samt melde jer til borgermødet.
Hvis der er spørgsmål til Velfærdens Fundament og BM's rolle i dette, så kontakt Peter Larsen på 2340 1036.