Safe-Con

indgår hovedsponsorat og værdiskabende samarbejde.
Boldklubben Marienlyst er specielt stolte over at kunne offentliggøre et hovedsponsorat og værdiskabende samarbejde med Safe-con gældende for 2022.
Safe-con er en vigtig samarbejdspartner og stor bidragsyder til den fortsat positive udvikling for både klubben og ikke mindst for vores ungdomsafdeling. Vi har i flere år været heldige med støtten til fodboldskoler, stævner, rejser til udlandet, storskærmarrangement til EM sidste år osv. osv.
En mærkesag for Safe-con er at støtten skal dække bredt og at alle børn fortjener lige adgang til oplevelser uanset niveau på banen, og dette er også indskrevet i vores nye samarbejdsaftale.
Vi takker for aftalen og ser frem til et spændende jubilæumsår 2022.
Safe-con er en rådgivningsvirksomhed med speciale i projektledelse, byggestyring og ingeniørarbejde. Se mere på www.safe-con.dk