OKS kommer på besøg

Dagens modstander i 11. runde af Danmarksserien er naboerne fra OKS.
OKS er før dagens kamp placeret på en flot 2. plads i puljen og man kan vel godt argumentere for at de så pt. er "Best of the Rest" efter S.B-Oure som, her efter 10 runder, har gjort rent bord og suverænt fører puljen med de maksimale 30 point.
OKS er ubesejret i de sidste 5 kampe, hvor det er blevet til 3 sejre og 2 uafgjorte kampe, senest 2-2 hjemme mod Aarhus Fremad.
Kigger man på os, så har de 2 seneste kampe budt på 6 point, senest en fremragende 5-0 sejr i Hedensted, hvor godt 40 supportere har havde turet over for at støtte holdet.
Sidst vi mødte OKS i turneringen, måtte vi tage turen hjem til Windelsvej med et 2-1 nederlag i bagagen, så det bør derfor være et toptændt & revanchelystent mandskab der går på banen i dag.
Der er altid lidt ekstra på spil i disse lokalopgør og derfor håber vi også at dagens opgør bliver et både spændende og seværdig opgør, samtidig er der den lille ekstra ting at vinderen rykker på 2. pladsen i puljen.
Dagens mand med fløjten er Anders Eriksen og på siderne har han Ole Nielsen & Patrick Uglebjerg.