BM’s U16-drenge overlever i Liga 1
Første sæson i Liga 1 for vores U16-drenge endte på bedste vis, da holdet i sidste spillerunde sikrede overlevelse efter en flot 3-1 sejr på udebane mod Sønderborg.
Tidligere på sæsonen havde vi tabt klart til samme modstander, men denne gang viste drengene stor taktisk disciplin, stærk moral og flot spil gennem hele kampen. Indsatsen blev belønnet med tre velfortjente point – og dermed endnu en sæson i Liga 1, endda i debutåret på det niveau.
Akademichef Kian Røn udtaler:
“Det er stærkt arbejde af trænerteamet og spillerne, og der skal lyde en stor ros for deres indsats og udvikling gennem hele sæsonen.”
Stort tillykke til hele truppen og trænerstaben med præstationen – vi glæder os allerede til foråret i U16 Liga 1